1. Gribe efter blanke ting
vil hvert et gradigt lille barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefarn.
Tænk hvor har man staet tit
og delt et vindusparadis.
Helle, helle det er mit!
Og livet gar pa samme vis:
Man binder os pa mund og hand,
med vanens tusen stramme band,
og det er besværligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en, som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed pa mere ærlig vej.
De ord, vi svor med hand og mund,
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte og alting forbi.
2. Kærlighed og ægteskab,
hvad kommer de hinanden ved?
Kærlighedens tomme gab,
til kæben gar af led.
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhænder gar den ud.
Skærmet far den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os pa mund og hand,
med vanens tusen stramme band,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes tvungne fortrampede sti.
Du ma ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hand og mund
de gælder kun den svimle stund,
det netop er kysset fra dig jeg ka´ li.
3. Møde hvad der venter os,
og ingen ve, hvordan det gar.
Bære skæbnen uden trods,
hva der sa forestar.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det bliver ved.
Søge fred, i det vi ved,
at vi har ingen krav pa fred.
Man binder os pa mund og hand,
men man kan ikke binde and,
og ingen er fangne, nar tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
nar bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hand og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømme om frihed blir aldrig forbi.’
( Man binder os pa mund og hand, 1940)
—————–
Man Binder Os Pa Mund Og Hand
Outlandish
최근 댓글